Mail: kontakt@art-kustik.net - Telefon: 73 70 95 00 

Er akustikken i dine lokaler skadelig?

Udgivet d. 4/4 2021

Hvad enten der er tale om kontorrum, undervisningslokaler, rum i børnehaver eller vuggestuer har akustikken en altafgørende betydning for trivsel og sundheden blandt de mennesker, som befinder sig i rummene til daglig. 

God akustik afhænger af en kombination af mange faktorer. Først og fremmest har arkitekturen – og spørgsmålet om, hvorvidt der i byggefasen er blevet taget forbehold for akustiske faktorer i udformningen af rummene – en stor betydning for de akustiske forhold. Dertil kommer valg af materialer. Er væggene bygget i hårde og glatte materialer er risikoen for dårlige akustiske forhold højere. 

Sådan måles dårlig akustik
Men hvordan ved man egentlig, om akustikken i et givent rum er dårlig? 

Det vigtigste at undersøge, når man vurderer akustikken i et givent lokale, er efterklangstiden. Med andre ord, ser man på, hvor meget fladerne i rummet kaster lyden tilbage. Jo kortere efterklangstid, jo mere behagelige vil akustikken være i lokalet. 

Efterklangstiden er det antal sekunder, det tager for lyden at falde med 60dB efter den oprindelige lyd er stoppet. 

Der findes en række regler for den maksimale efterklangstid i forskellige typer af offentlige rum. 

I et dansk klasseværelse til normalundervisning må efterklangstiden for eksempel ikke være over 0,6 sekund. I daginstitutioner eller på specialskoler er loftet 0,4 sekund. 

I mange ældre bygninger er der i byggefasen ikke blevet taget hensyn til anbefalingerne for efterklangstid. Selv i nyere byggerier bliver hensyn til akustisk alt for ofte undervurderet og nedprioriteret. Det skyldes ofte budgetmæssige benspænd, manglende uddannelse i akustik blandt byggefaglige og en generel undervurdering af betydningen og effekterne af rumakustik. 

Svære og alvorlige konsekvenser
Desværre er der rigtig mange og alvorlige følger ved dårlig akustik. De mest almindelige tæller:

  • Stress 
  • Koncentrationsbesvær
  • Dårlig trivsel 
  • Nedsat indlæring 
  • nedsat produktivitet 

Er du virksomhedsejer, leder, lærer eller pædagog? Så er der altså rigtig mange gode grunde til at få undersøgt, om akustikken i jeres lokaler lever op til de anbefalede værdier. 

Der findes en løsning
For heldigvis er der rigtig meget, man kan gøre for at forbedre akustikken – selv for mindre budgetter og selv i meget store rum. Det kan du læse meget mere om her på siden. 

Hos ART-KUSTIK er vi eksperter i støjdæmpende løsninger, som kan implementeres, uden at man behøver at bygge om. Vores løsninger starter altid med en grundig undersøgelse af de akustiske forhold i de pågældende lokaler. Kontakt os endelig, hvis du vil høre mere om mulighederne i jeres specifikke rum eller bestil et gratis besøg. 

Denne hjemmeside anvender cookies, så vi kan give dig den bedst mulige oplevelse. Ved fortsat brug af hjemmesiden accepterer du vores Privatlivs- og cookiepolitik.